Skip to the content

Kolding Hotel Apartments

Handelsbetingelser

Priserne og generelle betingelser på hjemmesiden er beregnet til individuelle reservationer op til 4 lejligheder ad gangen. Skal der bookes mere end 4 lejligheder ønsker vi forespørgslen på mail eller på telefon.

Alle priser er oplyst pr. lejlighed pr. nat og er inklusive 25% moms. Alle opholdstyper kræver 100% forudbetaling, som foretages i bestillingsøjeblikket. Kampagner, tilbud og rabatter er baseret på prisen for "Overnatning med afbestilling", der udgør vores dagspris uden rabat. Bemærk at nogle tilbud ikke kan annulleres, refunderes eller ændres. Afbestillingsmuligheder er bestemt af de forskellige opholdstyper.

Ved at acceptere vores lejebetingelser giver du samtykke til, at Kolding Hotel Apartments, CVR. Nr. 1635 1938, Kedelsmedgangen 2, 6000 Kolding, som dataansvarlig må behandle dine personoplysninger omfattende identitets- og kontaktoplysninger med henblik på at sende dig information, updates, tilbud, promotions, invitationer og nyheder via e-mail og sms.
Hvis du ikke længere ønsker, at Kolding Hotel Apartments fremadrettet anvender dine personoplysninger til ovenstående formål, kan du altid tilbagekalde dit samtykke, som nærmere beskrevet i persondatapolitikken. Tilbagekaldelsen sker alene med virkning for fremtiden.
Under omstændigheder, som Kolding Hotel Apartments ikke kan forudse (force majeure), forbeholdes ret til at annullere lejemålet.

Der må ikke bo flere i lejlighederne, end der er angivet på bookingtidspunktet og betalt for. Er dette tilfældet vil der efterfølgende opkræves merbetaling.

Depositum

 

Der gøres opmærksom på at Kolding Hotel Apartments i enkelte tilfælde vil opkræve et depositum på DKK 2.500,-.

Beløbet skal indbetales senest kl. 15 på ankomstdagen, via et betalingslink der fremsendes.

Hvis lejligheden ved afrejse fremstår ubeskadiget og uden mangler, returneres depositummet ved afrejse.

Er depositum ikke modtaget, vil reservationen annulleres og allerede indbetalte beløb for opholdet tilbageføres.

Betalings- og afbestillingsbetingelser

 

Der gøres opmærksom på, at der tilbydes 7 forskellige opholdstyper

  • Overnatning med afbestilling
  • Overnatning uden afbestilling
  • Hotellejlighed med eller uden morgenmad til 6 personer eller flere, 14 dages afbestilling
  • Pakkeophold med 14 dages afbestilling
  • Langtidsleje ved ophold +21 nætter, 14 dages afbestilling
  • Kampagner og tilbud med og uden afbestilling
  • Erhvervsaftaler

Derudover kan vores opholdstyper kombineres med:

  • Kampagnekoder som giver rabat
  • Tilkøbsmuligheder

Bemærk: Kampagner, tilbud og rabatter er altid beregnet ud fra prisen på vores "Overnatning med afbestilling", der udgør vores dagspris. Vores øvrige priser er allerede rabatterede i forhold til deres afbestillingsmuligheder, volumen og længde. Vores kampagner, rabatter og tilbud kan ikke kombineres med allerede rabatterede produkter.

 

Uddybende forklaring af regler ved vores opholdstyper, kampagnekoder og tilkøb

Overnatning med afbestilling: Hotellejlighed med eller uden morgenmad, kan annulleres omkostningsfrit indtil dagen før ankomst. Annulleres opholdet senere end dagen før ankomst, fakturerer vi for den første nat. Det totale beløb for opholdet trækkes via det indlagte kreditkort på bookingtidspunktet. Ved garanti med udenlandske betalingskort kan beløbet blive reserveret i op til 30 dage.

Overnatning uden afbestilling: Hotellejlighed med rabat i forhold til dagsprisen, med eller uden morgenmad, kræver 100% fuld forudbetaling og kan ikke ændres, annulleres eller refunderes. Kolding Hotel Apartments tager betalingen fra dit kreditkort i bookingtidspunktet. 

Hotellejlighed med eller uden morgenmad til 6 personer eller flere kan afbestilles omkostningsfrit senest 14 dage før ankomst. Det totale beløb for opholdet trækkes via det indlagte kreditkort i bookingtidspunktet. Opholdet kan ikke tilbagebetales ved afbestilling mellem 0-13 dage før ankomst. 

Pakkeophold, som hotellejlighed med middage, spabehandlinger eller entrebilletter kan afbestilles omkostningsfrit senest 14 dage før ankomst. Det totale beløb for opholdet trækkes via det indlagte kreditkort i bookingtidspunktet. Opholdet kan ikke tilbagebetales ved afbestilling mellem 0-13 dage før ankomst.

Langtidsleje er sammenhængende ophold på 21 dage eller flere. Langtidsophold kan annulleres gebyrfrit 14 dage før ankomst og kan forkortes ved skriftlig henvendelse senest 14 dage før afrejse.

Kampagner og tilbud på hotellejlighed med eller uden morgenmad kræver 100% fuld forudbetaling og kan ændres, annulleres eller refunderes ud fra den udspecificerede afbestillingsfrist i kampagnen. Kolding Hotel Apartments tager betalingen fra dit kreditkort i bookingtidspunktet. Kampagner, tilbud og rabatter er altid beregnet ud fra prisen på vores "Overnatning med afbestilling", der udgør vores dagspris.

Kampagnekoder med rabat gælder på "Overnatning med afbestilling" og gælder ikke på i forvejen nedsatte produkter som "Overnatning uden afbestilling", kampagner, pakker og tilbud.

Erhvervsaftaler
Annullering af individuelle reservationer skal ske senest kl. 16.00 på ankomstdagen. Ved senere eller manglende afbestilling har hotellet ret til at fakturere for den første nat. En booking på 5 værelser eller derover betragtes som en gruppebooking, se regler herunder.

Tilkøbsbestilling sker på eget ansvar for lukkedage og/eller tilgængelighed hos udbyder. Tjek altid udbyders lukkedage og tilgængelighed inden tilkøbsbestilling.

 

Ved gruppereservationer gælder følgende
Når der er tale om booking af min. 5 lejligheder og/eller beløbet overstiger DKK 15.000,- er der tale om en gruppebookning.

Følgende betingelser gælder for grupper (der kan være længere afbestillingsfrister afhængig af gruppens omfang):

Indtil 30 dage før ankomst kan en gruppe reservation frit afbestilles. Herefter kan maksimalt 50% af den senest bekræftede bestilling afbestilles efter følgende betingelser:

Mellem 30 og 21 dage før ankomst kan der afbestilles op til 50% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.

Mellem 21 dage og til og med 10 dage før ankomst kan der afbestilles op til 25% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.

Mellem 10 dage og til og med 5 dage før ankomst kan der afbestilles op til 10% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.

Senere end 5 dage og til og med 3 dage før ankomst kan der afbestilles op til 5% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.

Ved afbestilling senere end 3 dage før ankomst opkræves fuld dækning for det endelige bekræftede hotelarrangement.

Ved no-show, forsinket ankomst og ved for tidlig afrejse opkræves fuld dækning på det endelige bestilte hotelarrangement.

 

 

Reservationer lavet på ankomstdagen

Reserveres et ophold på samme dato som ankomstdagen, skal disse alene foretages over nettet, idet der ønskes garanti med et betalingskort.

 

Kreditkortgebyr

Der opkræves kreditkortgebyrer på virksomhedskort samt kreditkort udstedt uden for EU.

 

Kontanter og valuta

Vi modtager euro som den eneste udenlandske kontante valuta. Dog kun følgende sedler 5, 10, 20 , 50, 100 og 200 euro.
Vores valutakurs for euro er under markedskursen og kan oplyses af vores reception.
Vi modtager ikke kontanter efter kl. 20.00.

 

Ankomst udenfor receptionens åbningstider

Ved ankomst efter kl. 22.00 kontaktes receptionen senest kl. 21.30 på 75541800 for kode til nøgleboks. Nøglen vil ikke blive lagt i boksen hvis der ikke er foretaget forudbetaling.

Kolding Hotel Apartments

Rejsegaranti

 

Rejsegaranti

Kolding Hotel Apartments er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 2935
Rejsegarantifonden dækker pakkerejser i tilfælde af konkurs.

 

Klagemuligheder

Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Ankenævnet behandler klager fra grupper af forbrugere over tjenesteydelser, der udbydes af hoteller, restauranter, forlystelsesparker og vandrerhjem samt andre virksomheder, der erhvervsmæssigt tilbyder lignende tjenesteydelser, såfremt ydelsen og/eller det fremsatte krav repræsenterer en værdi på højst kr. 150.000,-

Ankenævnet er oprettet af Forbrugerrådet TÆNK og HORESTA. Ankenævnet består af en formand, som er dommer, og et ligeligt antal repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser.

Kontaktoplysninger:

Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme, Vodroffsvej 32, 1900 Frederiksberg C
Mail: [email protected], http://www.hrt-ankenaevn.dk/

Kolding Hotel Apartments

Hotelregler

 

ID

Ved check-in skal alle gæster i lejligheden fremvise gyldigt billede-ID. Hvis forespurgt skal ID også være med adresse. Alle gæster bedes udfylde et skema med adresse, navn, nationalitet og andre informationer. Dette er for at opfylde kravene i forhold til gældende dansk lovgivning.

  

Inventar

Som lejer hæfter man for inventaret i lejligheden. Der kan i særlige tilfælde opkræves et depositum for bookingen. Dette oplyses forud for ankomst.

 

Hunde

Hunde er velkomne i udvalgte lejligheder mod tillæg. Ønsker man at medbringe hunde, meddeles dette receptionen samtidig med bestillingen. Ejeren af hunden hæfter for alle skader påført af hunden på lejligheden og hotellets ejendom. Derudover skal hunde altid holdes i snor på hotellets ejendom, og hotellets arealer skal til enhver tid holdes rene. Da vi har begrænsede antal lejligheder hvor hund kan medbringes, vil din booking med hund først være garanteret efter 24 timer.

 

Ro efter 22.00

Efter kl. 22.00 skal der være ro, og der skal tages hensyn til hotellets øvrige gæster. Oplever du unødig larm og støj efter kl. 22.00, kan du kontakte vores vagt på tlf. 40 17 54 18

 

Røgfrie lejligheder

Alle hotellets lejligheder er ikke-ryger lejligheder. Rygning skal foregå udendørs. Benyt de udendørs metalaskebægre eller lån et askebæger i receptionen.

Kolding Hotel Apartments

Konkurrenceregler

· Præmier kan ikke ombyttes til andre varer eller til kontanter. Alle skatter og afgifter til Staten er betalt.

· Kun personer bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen.

· Kolding Hotel Apartments forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og evt. virksomhed på vinderne på konkurrencemediet samt evt. i andre medier, som Kolding Hotel Apartments benytter.

· Vinderne vil blive offentliggjort umiddelbart efter udtrækningen

· Alle konkurrencevindere kontaktes direkte via mediet eller via e-mail, såfremt korrekt e-mail er opgivet ved deltagelse.

· Svarer den udtrukne vinder ikke på beskeden om at være udtrukket inden udgangen af udtrækningsdagen, vil en anden vinder blive udtrukket, og den oprindelige udtrækning være ugyldig.

· Alle personlige oplysninger der er blevet indsamlet om vinderen, anvendes udelukkende til at uddele præmien og vil blive håndteret i henhold til dansk lovgivning vedr. håndtering af personlige oplysninger.

· Vores Facebook/Instagram konkurrencer er på ingen måde støttet, sponsoreret eller administreret af Facebook eller Instagram.

· I tilfælde af tvivl eller uenighed om konkurrencevilkårene vil det være Kolding Hotel Apartments der fastlægger fortolkningen.

· Ansatte i Kolding Hotel Apartments og deres husstande må ikke deltage i konkurrencerne.

· Deltager accepterer ved deltagelse i en konkurrence hos Kolding Hotel Apartments og Kolding Hotel Apartments’ medier, ovennævnte konkurrenceregler.

· Præmier kan ikke benyttes i skolernes sommerferie.