Kolding Hotel Apartments
Aktuelle tilbud på forsommerophold
Kongernes Samling
Koldinghus
Vi tilbyder 20% rabat på entré til Koldinghus med et ferieophold hos os.
Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – har gennem sin mere end 750-årige eksistens spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie: som grænseværn, som kongelig residens, som sæde for den lokale statsadministration.
Efter katastrofebranden i 1808 har slotsruinen tiltrukket sig megen opmærksomhed som malerisk ruin, som inspirationskilde for malere og digtere, og gennem mere end 100 år har ruinen været genstand for restaureringer og gradvis indretning til kulturhistorisk museum og hjemsted for kulturelle aktiviteter.
Læs om slottets historie her.
LEGOLAND Billund
NYHED: Besøg den nye forlystelse ARCTIC BASECAMP – Byg med de andre opdagelsesrejsende i det interaktive hovedkvarter, hvor du kan gøre klar til den næste polarekspedition ind i ishulen!
Et af Danmarks største attraktioner for hele familien. Her kan du tage på eventyr igen og igen. Du vil ikke blive skuffet.
Oplev klassikere som Dragen, hvor du på drageryg ridder gennem det forheksede slot, eller får et sug i maven, når du kører med Polar X-plorer's hæsblæsende fart forbi pingviner.
Herudover lancerer LEGOLAND® i år et helt nyt univers. LEGO® MOVIE™. Her vil du opleve vilde effekter i de flyvende, filmiske forlystelser.
LEGOLAND® er altid en sikker vinder og nås fra Kolding på cirka 40 minutter i bil.
Tropisk Badeland
Slotssøbadet
De mange bassiner og det tropiske klima kan benyttes året rundt. Badelandet er samtidigt et opholdssted. Der er barfodscafé og liggestole for dem, der ikke ønsker at benytte sig af det våde element. Det er ligeledes i svømmehallen, at SlotssøBadets mange events og særlige tema-aftener finder sted.
Dampbad findes i selve svømmehallen. Dvs. at man beholder badetøjet på og både mænd og kvinder har adgang. Dampbadet har en luftfugtighed på ca. 90% og og en temp. på ca. 48 grader.
Der er to saunaer i omklædningsrummene – én i herreromklædningen og én i dameomklædningen. Temperaturen er ca. 75-85 grader og der er tale om meget lav luftfugtighed.
Leg og klatring i skoven
WOW PARK Billund
WOW PARK er en stor lege- og forlystelsespark i skoven, hvor familien boltre hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.
Parken har masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.
Trætop-legehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde
Her kan du leget helt oppe i trækronerne, rutsje ned i fuld fart og løbe fra træ til træ i sjove hængebroer. WOW PARK er fyldt med leg og spænding i højden. Du kan også prøve den 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – hvor der kan kælkes selvom det er sommer.
Legeparken Kolding
Legeparken er midtbyens gratis fællesområde, hvor leg og kulturelle udfoldelser går hånd i hånd med familiehygge og frisk luft. Legeparken er alle gæsters mødested og udendørs eventscene.
I parken kan du klatre på en virkelighedstro minikopi af Koldinghus, gynge, rutsje og meget mere. Hele året rundt kan du køre om kap i mooncars – og i sommerhalvåret kan du også sejle en tur i robåd, cyklebåd eller deltage i Nicolai for børns forsommer workshops.
Trapholt Museum for Moderne Kunst
Trapholts samling
Kunst
Trapholt rummer en omfattende kunstsamling på omkring 7000 værker, som spænder fra 1900-tallet og frem til i dag. I udstillingen "Din Udstilling" kan du blandt andet opleve værker af kunstnere som Richard Mortensen og Anna Ancher.
Design
Museet har en af Danmarks mest betydningsfulde stoledesign-samlinger, som består af cirka 600 stole. Denne samling repræsenterer et bredt udsnit af møbeldesign fra det 20. århundrede. Her kan man se værker af berømte designere som Nanna Ditzel, Verner Panton, Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans Wegner og Arne Jacobsen.
Kunsthåndværk
Trapholts kunsthåndværkssamling fokuserer primært på keramik og tekstil, tidligere med særligt fokus på krukken og tæppet. Samlingen omfatter værker af fremtrædende keramikere som Axel Salto, Thorvald Bindesbøll og Bodil Manz.
Trapholt samarbejder også med kunsthåndværkere og designere om borgerinddragende projekter, der har til formål at tilføje nye værker til samlingen. Disse projekter skaber storskalaværker, hvor deltagerne bidrager med deres håndarbejde og håndværk, under ledelse af en professionel kunstner.
Foto/grafik © Trapholt
Kolding Ådal
Naturskønne Kolding Ådal
I Kolding Ådal er der rig mulighed for at opleve naturen på tæt hold. Åen skærer gennem Kolding og løber hele vejen ud til motorvejen. Her er der mulighed for at se skov, vand og åbne vidder, som viser flotte udsigtspunkter.
Ådalen på cykel
Gennem Kolding Ådal går Ådalsruten, som er en cykelrute. Ruten er ikke afmærket, så det er vigtigt at medbringe kort. Den bringer dig forbi både historiske som naturmæssige seværdigheder.
Tag børnene med til en hyggelig dag i Kolding Ådal
I Ådalen kan du medbringe picnickurv og fiske i Kolding Å. Du kan også tage børnene med ud og sejle kano – eller for de lidt større – i kajak. Ådalen er et oplagt sted for alle aldre, hvor I kan få en dejlig dag i naturen.
Vores Nabo
Kongeslottet Koldinghus
Koldinghus i børnehøjde
Oplev de gamle konger og dronningers ekstravagante liv og omgivelser på det gamle kongeslot, Koldinghus.
Slottet gemmer på hemmeligheder og mysterier, som børn i alle alderen kan leve sig ind i og glemmer nutiden.
I det gamle tårn finder du et rum med en samling af legetøj, der blev brugt i det tidligere århundreder. Her kan børn sammenligne og opleve hvordan de selv er forskellige og måske lidt lig børn fra kongeslottets storhedstid.
Bliv konge eller dronning for en dag
På 3. etage af nordfløjen kan du træde ind i udklædningsværkstedet, hvor du kan prøve flotte renæssancedragter. Når du har fået de royale klæder på, har du mulighed for at sætte dig i Christian IV's kongestol og lege konge eller dronning.
Givskud Zoo
Tag på safari i Danmark! I Givskud Zoologisk have kan du komme helt tæt på dyrene, når du kører og går blandt dem.
Oplev unikke dyr. I Givskud Zoo kan du opleve, som det eneste sted i Danmark, Gorillaer. Se den sjældne afrikanske bongo-antilope. Møde kæmpeoddere. Og selvfølgelig, den store løveflok, som du selv kører ind til!
Og hvis de levende dyr ikke er nok til dig, så har Givskud Zoo Danmarks største dinosaurpark! Mød de forhistoriske kæmper og lær om deres liv.
En del af Slotssøbadet
Dronning Dorotheas Badstue
Dronning Dorotheas Badstue står klar til at give dig den ultimative wellnessoplevelse.
Læn dig tilbage og lad dig forkæle i de historisk indrettede omgivelser. Badstuen byder på en lang række faciliteter som dampbad, stor luksussauna med lysterapi, udendørssauna, udendørsspa, oplevelsesbruser, koldtvandsbassin, saltbassin, duftbassin, relaxbassin, grotten og et stort udvalg af helsende og plejende behandlinger.
Helse og plejende behandlinger har været et fokus siden Dronning Dorotheas Badstue blev etableret 1. juli 2008. Kurbadet giver gæsterne mulighed for at forkæle kroppen og skriver sig dermed ind i en lang kurbadstradition, som antikkens grækere og romere indledte for flere tusinde år siden. Kurbadene havde sin storhedstid i midten af 1800-tallet rundt i hele Europa, hvor datidens sundhedsapostle vægtede de fire elementer vand, luft, ild og jord.
En dag under åben himmel
Geografisk Have
Tag en tur i Geografisk Have og nyd en dag under åben himmel. Og ja, der findes masser at lave og opleve her - også for børn.
Der er dyr, man må klappe, legepladser, farverige fugle fra hele verden, en junglesti, 600m2 væksthuse, idéhaver og sågar også en miniudgave af Kolding by.
Det hele er fordelt rundt i den 12 hektar store park og botaniske have, hvor der også løbende afholdes spændende arrangementer for både unge og gamle.
Marielundskoven
Aktivitet og afslapning i Marielundskoven
Marielundskoven ligger et stenkast fra Kolding bymidte og er et populært udflugtssted – med god grund! I Marielundskoven finder du nemlig et mekka af aktiviteter for krop og sjæl. Der findes et stort antal forskellige vandreruter i varierende sværhedsgrader, så der er muligheder for alle familiens medlemmer. Skal pulsen lidt mere op, findes der Sundhedssporet, hvor I kan måle jeres konditionstal, eller I kan træne balance, styrke eller koordination i træningspavillonen. Hvis det er afslapning I kommer efter, så er det med et fiskeritegn også muligt at koble fra og fiske i skovenes søer, eller I kan gå på jagt efter spiselige svampe i jordbunden.
Skoven består af alt mellem tæt granskov til sum-områder og er helt igennem idyllisk med en hellig kilde og Marielundsøen, der er skovens midtpunkt. Og så er det endda nemt at komme til skovene – både på cykel eller til fods!
Kulturelt kraftcenter
Nicolai Komplekset
Komplekset består af fem selvstændige huse, der samlet fungerer som én kulturel helhed. Det ene hus, en gammel pigeskole, er centrum for kunst, design og iværksætteri. Huset består af udstillingslokalerne i stueetagen. De smukke og lyse udstillingslokaler præsenterer udstillinger med professionel kunst, design og kunsthåndværk. Der er ca. 10 udstillinger om året. Det er altid gratis at komme ind.
Nicolai for børn er en del af Nicolai Komplekset. Det er et børnekulturhus, der primært henvender sig til de 2-12 årige. Her kan de får lov til at udfolde sig i den store bygnings mange og skiftende aktiviteter; Der er både noget motorikken, den kreative sjæl og for hjernen. Afsted og gå på opdagelse!
En oplevelse for sig
Harteværket
Et Moderne Oplevelsescenter for børn og voksne, der elsker at udforske og gå på opdagelse i vand, energi og bevægelse, når der leges med naturkræfterne.
Harteværket er beliggende i Koldings naturperle, Kolding Ådal. Dette inviterer til at besøgende cykler sig en tur i området eller frem og tilbage fra Kolding Hotel Apartments, hvor der kan lejes cykler.
Kraftværket producer i dag stadig strøm til Kolding, hvilket giver anledning til at kigge indenfor og se hvordan vand bliver til strøm.
Ekstra muligheder
Tilpas dit ophold
Her kan du se, hvilke ekstra muligheder vi tilbyder for at gøre dit ophold endnu mere nemt og bekvemt. Du kan næsten få det, som du vil have det.
Tapas
Nyd en lækker tapasanretning. Tapas skal bestilles dagen før. Afhentes i receptionen og nydes i din lejlighed.
—
Pris pr. pers. 185,-
Morgenmad
Sund og nærende morgenmad.
Morgenmad kan nydes i vores lounge og orangeri, hvor morgenmadsbuffeten er åben mellem 07.00-10.00 i hverdagene og 07.30-10.30 i weekenden.
—
Pris pr. pers. 130,- / Børn 85,-
Cava
Nyd duften, smagen og den evigt charmerende cava.
—
Pris pr. flaske: 120,-
Flora Danica på Koldinghus - Spar 20%
Oplev Flora Danica-udstillingen på Koldinghus - Kongernes Samling.
En verden af overdådig porcelæn og storslåede fortællinger åbenbarer sig, nu hvor Kongernes Samling for første gang udstiller deres store beholdning af det originale Flora Danica-stel i Bibliotekssalen på Koldinghus. Fotografi © Iben Kaufmann.
—
Pris pr. person: 104,-
Dronning Dorotheas Badstue - Spar 15%
Forkæl dig selv med en wellnessoplevelse i Dronning Dorotheas Badstue.
Du kan se en oversigt over alle deres faciliteter her.
Entré kræver tidsbestilling og kan bestilles i disse vinduer:
Man - Fre: 10.00-14.00 & 15.00-19.00
Lør - Søn: 09.00-13.00 & 14.00-18.00
—
Pris pr. person: 275,-
Trapholt - Spar 20%
Er du til kunst og moderne design? Så er Trapholt lige noget for dig.
—
Pris pr. person: 104,-
Blomster
Forkæl din nærmeste med en smuk buket blomster.
—
Pris pr. Buket: 300,-
Ekstra tid
Du har mulighed for både to timer tidligere check-in og to timer senere check-ud. Om søndagen er der mulighed for at checke ud kl. 15.00.
—
Pris pr. tilvalg 185,- / Søndag kl. 15:00 450,-
Parkering
Bestil parkering til din bil på hotellets egen parkeringsplads.
Psst.. vi har tre el ladestik(EU) til elektriske biler.
—
Pris pr. bil/dag 45,-
Grill
Lån en gasgrill i receptionen.
—
Grill 150,-
Cykel
Tag en cykeltur i Koldings fantastiske natur.
—
Pris pr. dag: 50,-
Cykelhjelm medfølger selvfølgelig ganske gratis.
Hund
Hunde er hjerteligt velkomne. Vi skal blot have besked ved booking, hvis I ønsker at medbringe jeres bedste firbenede ven. Da vi har begrænsede antal lejligheder hvor hund kan medbringes, vil din booking med hund først være garanteret efter 24 timer.
—
Hund pr. ankomstdag 200,-
Hund pr. bliverdag 50,-