Skip to the content

Kolding Hotel Apartments

Nyd opholdet hos os efter festen

Vi tilbyder ophold til alle overnattende efter festen – med 20% rabat til alle gæster.

Kolding Hotel Apartments er en oplagt samarbejdspartner til din festlige begivenhed. Vi kan både hjælpe med en lækker slotssølejlighed til brudeparret, hotellejligheder til bryllupsgæsterne eller overnatning til enhver festlig lejlighed. Vores lejligheder har plads til 2-6 personer, og slotssølejlighederne helt op til 8 personer.

Vores lejligheder er oplagte til fællesskab, og hotellet ligger centralt placeret i hjertet af Kolding midt i Danmark, så de fleste har kort vej hertil. I lejlighederne er der plads til at lave mad sammen, og der er rig mulighed for at strække benene, med en tur rundt om Slotssøen.

Vi tilbyder en sund, lækker og nærende morgenbuffet i vores lounge, hvor I sammen kan fordøje festens begivenheder. Der er selvfølgelig også mulighed for selv at lave og nyde morgenmad i lejlighederne.

Vielsessteder og selskabslokaler

Bryllup og fest i Kolding

Borgerlige og kirkelige vielser på Koldinghus

Hvis I skal vies eller holde fest på Koldinghus, så kan oplevelsen fuldendes med en overnatning hos os. Opholdet inkluderer 20% rabat med en rekvireret bookingkode af bryllupsarrangøren, og bookes online. Afstanden mellem Koldinghus og Kolding Hotel Apartments er 250 meter.

Læs mere om vielse på Koldinghus: Klik her.

Se mere om vores tilbud på overnatning til dig der holder arrangement hos Koldinghus: Klik her.

Selskabslokaler til bryllup og fest hos Sct. Jørgens Gaard

Skal festen holdes hos Sct. Jørgens Gaard kan I overnatte lige i nærheden hos os. Opholdet inkluderer 20% rabat med en rekvireret bookingkode af arrangøren, og bookes online. Afstanden mellem Sct. Jørgens Gaard og Kolding Hotel Apartments er 250 meter.

Læs mere om bryllup og fest hos Sct. Jørgens Gaard: Klik her.

Se mere om vores tilbud på overnatning til dig der holder arrangement hos Sct. Jørgens Gaard: Klik her.

 

Bemærk: Afholder I bryllup og fest i nærheden af Kolding, og søger overnatning til jeres gæster, er I meget velkomne til at kontakte os for at høre om muligheden for rabatkode.

Overnatning efter bryllup og fest

Kontakt os og hør nærmere

Kontakt receptionen på [email protected] for en kampagnekode til jer og jeres gæster.

Oplys brudeparrets navne, dato for bryllup og hvor det skal afholdes i mailen. Kampagnekoden vil gælde fredag og/eller lørdag, og kan sendes i jeres invitation til gæster.

Du/I er selvfølgelig også velkommen til at ringe på +45 7554 1800 for at høre nærmere.

Kampagnekoder med rabat, gælder på overnatning til dagspris med afbestilling og gælder ikke på i forvejen nedsatte produkter som non-refundable, kampagner, pakker og tilbud.

Udsigt over byen og Slotssøen

Slotssølejlighed

Vores eksklusive slotssølejligheder er den perfekte ramme om bryllup og fest. I Slotssølejlighederne kan der være op til 8 personer, og der er god plads til både at strække benene undervejs, trække vejret på altanen og lave frokost i det store køkken.

Lejlighederne har hver to soveværelser med tilhørende toiletter. Derudover er der øverste plan i kip med en dobbeltseng og en sovesofa, så der er plads til op til 8 overnattende gæster.

Udsigt over Slotssøen

Sølejlighed

I sølejlighederne bor du i vores grønne omgivelse med delvis udsigt til søen, helt tæt på naturen med et fantastisk lysindfald. Fra de forskelligt beliggende Sølejligheder kan du alt efter placering opleve kig/udsigt til Slotssøen og vor nabo Kongeslottet Koldinghus.

Sølejlighederne er placeret i de arkitekttegnede punkthuse, der har forskellige geometriske former som trekanter, cirkler, stjerner eller firkanter. Punkthusenes store vinduespartier giver en betagende oplevelse af naturens farver, himlens lys og årstidernes skiften. Sølejlighederne rummer alle stue, køkken, soveværelse og badeværelse. 4- og 6-personers lejlighederne har et soveværelse med to enkeltsenge sat sammen til en dobbeltseng, samt væghængte senge og enkeltsenge i lejlighedens øvrige soveværelser. Vægthængte senge er 190 cm lange.

Udsigt til gårdmiljøet

Gårdlejlighed

Indtag det grønne rum. Gårdlejlighederne ligger alle i vores hyggelige gårdmiljø. Her har du udsigt til de omkringliggende punkthuse og de lyse, grønne områder. I en gårdlejlighed kan du nyde naturen, selvom du bor midt i byen.

Udsigt til gaden

Gadelejlighed

Mærk byens puls. Gadelejlighederne ligger ud mod den ensrettede Låsbygade med cafeer, butikker og take-away-restauranter. Når du bor tæt på det hele,  skal du regne med, at du kan høre byens liv og summen.

Kolding Hotel Apartments

Book din næste ferie hos os