Skip to the content

Ta' på cykeltur ved Kolding – eller brug os som et stop på ruten

Bed+Bike

Foregår ferien på to hjul, så er du kommet til det helt rette sted. Udover at være udgangspunkt for
fantastiske cykelruter til både landevej og mountainbike er Kolding Hotel Apartments Bed+Bike certificeret.
Det er din garanti for en række faciliteter og services, der både giver dig gode ben og gode oplevelser.

Vi tilbyder også et særligt pakkeophold med lidt ekstra til forsødelse af den aktive cykelferie. Du kan læse mere om vores cykelophold og hvad det indeholder, ved at klikke herunder:

Certificeret cykelvenligt hotel

HVAD FÅR DU UD AF AT VÆLGE ET BED+BIKE HOTEL?

Certificeringen Bed+Bike er din garanti for, at både du og din tohjulede altid er godt kørende. Uanset om du er hygge-cyklist eller mere seriøs, så er her de services og faciliteter, du har brug for. 

Fleksible Overnatningsmuligheder

Du er velkommen til at bo, lige så længe, du har lyst. Uanset om du har brug for et stop og en enkelt overnatning på en længere tur, eller du ønsker et længere ophold og et  udgangspunkt for flere forskellige éndagsture Vi finder den løsning, der passer dig bedst.

Store Hotellejligheder

Vores hotellejligheder har forskellig størrelser med plads til 1-8 personer, så uanset om du er alene på tur, har ungerne med eller måske er på tur med hele cykelklubben, så har vi plads nok og masser af muligheder. Du kan også låne en måtte i receptionen, så du kan opbevare din cykel i lejligheden, mens du bor her.   

Tøjvask

Her er vaskerum, så du har mulighed for at få vasket og tørret dit tøj.

Låneservice

Vi har stort set alt til udlån i vores LåneKasse - fra brætspil og blendere til tørrestativer og telefonopladere. Her finder du selvfølgelig også det, du skal bruge for at holde cyklen rullende, f.eks. cykelpumpe, lappegrej og en værktøjskasse til småreparationer.

Morgenmad

Vi tilbyder en sund og nærende morgenmad i vores hyggelige lounge. Morgenmaden er som skabt til en aktiv dag i skoven eller på landevejen.

Hotellejligheder med køkken

Alle vores hotellejligheder har eget køkken, så du kan tilberede lige præcis den mad, du har brug for og lyst til. Hvis du hellere vil spise ude, finder du et væld af caféer og restauranter lige uden for døren.

Central beliggenhed

Hos os er du helt tæt på indkøb, butikker og restauranter, og samtidig har du skøn natur og masser af aktivitetsmuligheder lige uden for døren.

Cykelforhandlere lige om hjørnet

Inden for 5 minutters gang ligger 3 forskellige cykelforhandlere og -værksteder. Vi hjælper gerne med kontakt og med at finde vej. 

Informationsmateriale

Du kan altid finde inspiration og informationsmateriale hos os til din cykelferie. Vi har blandt andet lokale cykelkort og naturruter. Så uanset om Kolding er et stop på en længere rute eller udgangspunktet for éndagsture, står vi klar til at hjælpe.

Stay on the move

Service for cykler og cyklister

 

Når du bor hos os som Bed+Bike gæst kan du blandt andet:

  • opbevare din cykel i hotellejligheden
  • få pumpet dine dæk
  • låne værktøj til små-reparationer
  • få tørret dit cykeltøj
  • få information om lokale cykelruter

Fix it

Cykel-værktøjskasse

 

I receptionen kan du låne dette Atredo-værktøjssæt. Sættet indeholder alt, hvad du behøver til at klare de mest almindelige reparationer på din cykel. Sættet indeholder blandt andet:

  • kranknøgle
  • frihjulsværktøj til 1/8"
  • 15 mm-pedalnøgle
  • krankboksværktøj
  • frihjulaftrækker
  • pedalarmsaftrækker
  • konusnøgler
  • kædetang
  • dækjern
  • eger-nøgle
  • umbraco-nøgler
  • klingeboltnøgle
  • lappesæt

Vandvejen – rute T11

Vandvejen rute T11 er en smuk cykelrute på cirka 33 kilomenter, langs snørklede landeveje og grusstier rundt på Stenderuphalvøen, der ligger ud til Lillebælt. Du kan følge den Nationale cykelrute N5 ud af byen fra Kolding Hotel Apartments, mens du nyder udsigten over Kolding Fjord. På et tidspunkt drejer ruten af fra cykelrute 5 og hedder nu kun Vandvejen og fører dig ud gennem Stenderup Skovene.

De gamle Stenderup skove - Nørreskov, Midtskov og Sønderskov - strækker sig langs Lillebælts kyst og rummer et omfattende net af skovveje på kryds og tværs. Her er en rest af den store Farrisskov, der i middelalderen udgjorde et bælte tværs igennem Jylland. I skovene kan du finde 5500 år gamle stendysser og over 3000 år gamle gravhøje fra Bronzealderen.

Ruten fører dig videre til Solkær Enge – et enestående naturområde med indsø, våde enge og et rigt fugleliv. Gør stop ved Skamlingsbanken og oplev en af Danmarkshistoriens vigtigste mindesmærker. Ved Skamlingsbanken befinder du dig 113 meter over havets overflade og kan nyde udsigten over hele området mellem Kolding og Christiansfeld. Skamlingsbanken er især kendt for de folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland.

 

Tour de France – etape 3

3 etape af Tour de France 2022 er 182 kilometer langt, med start i Vejle og mål i  Sønderborg.

Vejle-området byder på korte men stejle stigninger. før turen fortsætter forbi Jelling, og de UNESCO-bevarede Jellinge-monumenter, der er rejst i 965 af Harald Blåtand.

Ruten kører syd igennem Kolding, der blandt andet er kendt for den mere end 750 år gamle kongeborg Koldinghus. Ved foden af kongeborgen er der mulighed for overnatning hos Kolding Hotel Apartments.

Østersøruten N8

Østersøruten N8 er Danmarks længste nationale cykelrute på 820 km (fratrukket færgeforbindelser). I 2019 blev ruten kåret som Årets cykelrute i Holland. 

Ruten bringer dig igennem noget af Danmarks smukkeste natur og forbi et væld af spændende attraktioner. Omkring 96 km af den 820 km lange Østersørute løber gennem det smukke kystlandskab ved Lillebælt og gennem hyggelige, historiske byer fra Christiansfeld, over Kolding til Fredericia og videre til Middelfart på den anden side af Lillebælt.

Så hvis du har benene til 820 kilometer, er det oplagt at planlægge en overnatning eller to undervejs hos Kolding Hotel Apartments.

Masser af muligheder på to hjul

Inspiration og idéer
Planlæg din cykelferie

Du kan planlægge din tur langs Lillebælt i detaljer og vælge interessepunkter, ekstra ruter og meget mere. Via linket herunder kan du både kortlægge, synkronisere, downloade og printe din helt egen tur. Husk, at Kolding Hotel Apartments er et af de Bed + Bike-hoteller, der giver dig særlige faciliteter og services som cykelturist, når du tager turen langs Lillebælt.

Planlæg din rute her

Stay Surprised

Køb et gavekort

Overrask en du holder af, med et gavekort til ophold hos Kolding Hotel Apartments. Gavekortet kan både bruges til almindelige overnatninger og til vores særlige pakkeophold.

Kolding Hotel Apartments

Bestil din næste ferie hos os